Miljø- og arbejdsmiljøvenlige isoleringsmetoder

Udviklingsprogram udsendt af Energistyrelsen, oktober 1997

Indhold

1 Indledning

2 Afgrænsning

3 Udviklingsindsats

3.1 Udvikling af materialer og metoder

3.2 Demonstrationsbyggeri

3.3 Indsamling af viden og dokumentation

3.4 Information

4 Administrative retningslinier

5 Bilag

5.1 Miljømæssig vurdering af isoleringsmaterialer

5.2 Arbejdsmiljømæssig vurdering af isoleringsmaterialer

5.3 Byggeteknisk vurdering af isoleringsmaterialer

1 Indledning

Ifølge finanslovsaftalen for 1997 afsættes i 1997 og de følgende 3 år et årligt tilskudsbeløb på 10 mill. kr. til "udvikling af miljø- og arbejdsmiljøvenlige isoleringsmetoder, herunder papiruld".

Sigtet med midlerne er at fremme udvikling og anvendelse af miljø- og arbejdsmiljøvenlige isoleringsmetoder og isoleringsmaterialer. Herudover indgår midlerne som brik i det generelle arbejde for at tilpasse isoleringsområdet til det økologiske byggeri.

Et udviklingsprogram, som omfatter en dybtgående undersøgelse af alle aspekter omkring miljø- og arbejdsmiljøvenlige isoleringsmetoder og -materialer vil blive meget mere omfattende, end en bevilling på 40 mill. kroner vil kunne dække. Dette program skal da heller ikke ses isoleret, men dels som et element i at skabe grundlag for at nye isoleringsmetoder og -materialer kan fremmes og dels indgå i de generelle aktiviteter omkring vurderinger af og kravspecifikationer for isoleringsområdet. Der vil derfor til udvikling af nye isoleringsmetoder og -materialer være knyttet en lang række aktiviteter, som må finansieres via andre ressourcer.

Da tilskudsordningens midler er begrænsede, er der foretaget en afgrænsning af de aktiviteter, som kan finansieres via tilskudsordningen.

Energistyrelsen har ansvaret for tilskudsordningen i samarbejde med et fagligt rådgivende udvalg. Udvalget behandler og vurderer ansøgninger og indstiller disse til Energistyrelsens endelige afgørelse. I den efterfølgende programoversigt er angivet, hvilke områder og aktiviteter det faglige udvalg og Energistyrelsen vil lægge størst vægt på ved vurdering af ansøgninger.

Programmet er udarbejdet på basis af blandt andet to åbne konferencer, hvis formål var at fremkomme med anbefalinger til, hvorledes midlerne vil kunne udnyttes bedst muligt. Den ene konference afholdtes af SBI (Statens Byggeforskningsinstitut), den anden af LØB (Landsforeningen Økologisk Byggeri).

Et programforslag har været udsendt til blandt andet deltagerne i disse to konferencer til høring. De indkomne høringssvar er indgået i udarbejdelsen af det endelige program.

Første ansøgningsfrist bliver primo december 1997. Der tages herefter stilling til, hvorvidt der efterfølgende vil kunne søges løbende eller med bestemte frister.

2. Afgrænsning

Det mest dominerende isoleringsprodukt på det danske marked - mineraluld - er forbundet med arbejdsmiljømæssige problemer (jvf. optagelsen på WHO's liste over stoffer, der muligvis er kræftfremkaldende og med direkte irritation på hud og i øjne og slimhinder).

Udviklingsprogrammet fokuserer derfor på at tilvejebringe og understøtte udviklingen af nye metoder og -materialer, der reducerer de arbejdsmiljømæssige problemer, og hvor produktions- og brugsmæssige forhold medfører en lav miljøbelastning.

Udviklingsprogrammets primære indsats lægges på de faglige områder, hvor behovet for videnopbygning og dokumentation vurderes at være størst, herunder anvendelse af organiske isoleringsmaterialer, produceret ved økologisk dyrkning eller indsamlet til genbrug.

Programmet vil i begrænset omfang kunne støtte udviklingen af nye konstruktioner, i det omfang dette i væsentlig grad vil kunne fremme miljøet herunder arbejdsmiljøet.

3. Udviklingsindsats

Udvikling af miljø- og arbejdsmiljøvenlige isoleringsmaterialer og isoleringsmetoder er en opgave med mange aspekter. Udviklingen kan ligge på selve materialeområdet, på nye kombinationer af materialer, på nye konstruktioner og på nye metoder at isolere på.

Udviklingsprogrammet fokuserer dels på forbedring og/eller udvikling af isoleringsmetoder og konstruktioner der er mere arbejdsmiljøvenlige end de nu anvendte, dels på udvikling indenfor selve materialeområdet. Der findes allerede i dag en række mulige materialer på det danske marked. Imidlertid eksisterer der en lang række barrierer for, at disse materialer kan vinde større indpas ved renoveringer og nybyggeri. Det drejer sig såvel om selve materialernes egnethed, kendskabet til dem, dokumentationen af deres egenskaber, priserne og endelig lovgivningsmæssige barrierer som besværliggør brugen.

3.1 Udvikling af materialer og metoder

Udviklingsprogrammet kan støtte forsøg med udvikling og afprøvning af isoleringsprodukter/materialer med hovedvægt på materialer der kan fremstilles, transporteres og anvendes med en lav belastning af arbejdsmiljøet, det ydre miljø og indeklimaet, herunder materialer fremstillet af økologisk dyrkede råvarer samt ved genbrug af organisk materiale. Som element heri hører også en vurdering af nødvendigheden af anvendelse af eventuelle hjælpekemikalier, idet de bør minimeres i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet. Programmet kan yde støtte til videreudvikling af materialer til produkter for eksempel formstykker, der er måltilpasset byggeriet, samt til dokumentation af disses egenskaber.

Ligeledes kan der ydes støtte til udvikling og dokumentation af nye konstruktioner, der fremmer brugen af organiske isoleringsmaterialer evt. i kombination med ikke organiske isoleringsmaterialer.

Programmet vil endvidere kunne støtte tiltag, som fremmer en væsentlig minimering af energiforbrug ved produktion og transport af isoleringsmaterialer, herunder belysning og afprøvning af løsninger i tilknytning til lokal indsamling af materialer til genbrug f.eks. papir.

3.2 Demonstrationsbyggeri

For at udbrede kendskabet til og brugen af miljø- og arbejdsmiljøvenlige isoleringsmaterialer og -metoder bør disse demonstreres i fuldskala i tilknytning til renoveringer og nybyggerier. Denne form for demonstrationsbyggeri skal virke som udstillingsvinduer og dermed øge kendskabet til materialerne og deres mulige anvendelser. Byggeri med miljø- og arbejdsmiljøvenlige isoleringsmaterialer og -metoder kan endvidere tjene følgende formål:

  • Ved opførelsen af byggeriet kan der gennemføres vurdering af arbejdsmiljømæssige forhold og byggetekniske løsninger i praksis.
  • Byggeriet kan efterfølgende benyttes som base for projekter til vurdering/måling af indeklima og af en række byggetekniske forhold fx fugt -og lydforhold.
  • Byggeriet kan danne basis for registrering af langtidsegenskaber.

Programmet kan yde støtte til dækning af meromkostningerne ved at indarbejde miljø- og arbejdsmiljøvenlige isoleringsmaterialer eller -metoder i et byggeprojekt. Alle typer af byggeprojekter kan komme på tale, idet der gerne ses en spredning på forskellige byggerier, herunder også renovering af etageejendomme.

Støtten kan dække ekstra projekteringsomkostninger, ekstra omkostninger knyttet til nødvendige konstruktionsændringer, meromkostninger for de valgte isoleringsmaterialer, forsikring mod skader samt demonstrationsaktivitet og afrapportering. Formålet med støtten er at anspore til anvendelse af miljø- og arbejdsmiljøvenlige isoleringsmaterialer og -metoder gennem hel eller delvis dækning af diverse meromkostninger.

Projekter skal afsluttes med udarbejdelse af en teknisk rapport, der gennemgår og vurderer erfaringerne fra byggeriet, herunder valget af konstruktionsformer og samspillet med isoleringsmaterialer og metoder. Endvidere skal bygningen stilles til rådighed for eventuelle projekter, der gennemføres for at dokumentere materialernes og konstruktionernes egenskaber, jvf. næste afsnit.

3.3 Indsamling af viden og dokumentation

For at kunne anvende et isoleringsmateriale forsvarligt er det nødvendigt at kende og kunne dokumentere en række vigtige egenskaber. Der findes allerede en stor, både dansk og udenlandsk, viden der kan bruges i forbindelse med dokumentationen.

For hvert enkelt isoleringsmateriale vil det være hensigtsmæssigt at der i forbindelse med anvendelsen, foretages en vurdering af egenskaber set ud fra de krav der er relevant at stille og som er uddybet i bilaget. For at kunne sammenligne egenskaberne er det vigtigt at vurderingen sker efter en standardmetode. Hvor en sådan metode ikke findes, kan programmet yde støtte til udvikling.

De væsentligste egenskaber hos isoleringsmaterialerne kan deles op i tre grupper, de miljømæssige, de arbejdsmiljømæssige og de byggetekniske.

De miljømæssige egenskaber hos konkrete isoleringsmaterialer kan bl.a. vurderes via livscyklusanalyser, som er ressourcekrævende at gennemføre, hvis de skal udføres til bunds. Programmet vil derfor kun i begrænset omfang kunne yde støtte til en livcyklusvurdering.

En vurdering af indeklimaeffekten af konkrete isoleringsmaterialer vil i begrænset omfang kunne støttes i projekter i tilknytning til demonstrationsbyggeri. Vurderingen skal udføres med baggrund i dertil hørende teknisk viden.

De arbejdsmiljømæssige egenskaber hos konkrete isoleringsmaterialer vurderes ved dels at undersøge, hvor stor en eksponering bygningsarbejderne bliver udsat for, i forbindelse med montering af isoleringsmaterialet, dels at vurdere isoleringsmaterialets toksikologiske egenskaber. Programmet kan støtte vurdering af isoleringsmaterialers arbejdsmiljømæssige egenskaber ud fra eksisterende viden suppleret med byggepladsundersøgelser, herunder interviews med bygningsarbejderne.

De byggetekniske egenskaber omfatter varmeisoleringsevne, samt fugttekniske, brandtekniske og bygningsakustiske forhold. Programmet kan støtte vurdering af disse aspekter i tilknytning til udviklingen af isoleringsmaterialer, produkter og konstruktioner, samt i forbindelse med demonstrationsbyggeri.

Programmet kan i begrænset omfang, støtte aktiviteter som kan bidrage til at eliminere ikke sagligt begrundede barrierer i lovgivningen fx i Bygningsreglementet og i forbindelse med godkendelsesordninger, herunder vurdering af funktionskrav og opstilling af referencekonstruktioner, der opfylder funktionskravene.

3.4 Information

Den viden, der i dag findes om ikke mineraluldsbaserede isoleringsmaterialer, er spredt, usystematisk og til en vis grad udokumenteret, hvilket er en af forklaringerne på den skepsis, der mange steder findes mod disse materialer.

Programmet vil kunne støtte forskellige former for formidling af information om miljø- og arbejdsmiljøvenlige isoleringsmaterialer og -metoder overfor projekterende, bygherrer, kommunale byggesagsbehandlere, fagforbund, bygningsarbejdere med flere.

Informationen kan ske i form af temadage, udgivelse af pjecer og vejledningsmateriale til projekterende samt støtte til drift af en fælles WEB-side på Internet. Informationen kan indeholde alle aspekter omkring miljø- og arbejdsmiljøvenlige isoleringsmaterialer og -metoder, herunder myndighedsoplysninger, producentinformation og dokumentation, projekter og deres resultater, artikler og analyser samt redigerede, brugervenlige oversigter.

4 Administrative retningslinier

Reglerne for Energistyrelsens administration af tilskudsordningen vil blive fastlagt efter følgende retningslinjer:

  • Ansøgninger indsendes til Energistyrelsen.
  • Ansøgninger vurderes og prioriteres af et fagligt udvalg bestående af personligt udpegede medlemmer.
  • Det faglige udvalg indstiller til Energistyrelsen, hvilke projekter der bør støttes.
  • Tilskud til erhvervsvirksomheder vil blive givet i overensstemmelse med EU-rammebestemmelserne for statsstøtte til forskning og udvikling, hvilket fx indebærer at der normalt højst kan gives 25-50% tilskud til industriel forskning og udvikling.
  • Almennyttige projekter og projekter med fuld offentlighed kan opnå op til 100% i tilskud.
  • Der kan ikke søges tilskud til opgaver, der er igangsat.

5 Bilag

I forbindelse med udvikling og anvendelse af miljø- og arbejdsmiljøvenlige isoleringsmaterialer er det nødvendigt at producenten af materialet kan dokumentere de væsentligste egenskaber, således at fx den projekterende senere med god samvittighed kan foreskrive anvendelsen af det pågældende isoleringsmateriale. For hvert enkelt isoleringsmateriale kan der herefter foretages en vurdering af de dokumenterede egenskaber i forhold til de krav, det er relevant at stille.

De væsentligste egenskaber hos isoleringsmaterialerne kan deles op i tre grupper, de miljømæssige, de arbejdsmiljømæssige og de byggetekniske.

Hvilke egenskaber hos isoleringsmaterialet der skal dokumenteres og hvor dybtgående dokumentationen skal være afhænger af, hvor i en udviklingsproces eller i en projekteringsproces materialet befinder sig.

Nedenfor findes en nærmere gennemgang af de forskellige egenskaber og hvorledes de kan vurderes og dokumenteres.

5.1 Miljømæssig vurdering af isoleringsmaterialer

Ved en miljømæssig vurdering af isoleringsmaterialet skal der tages hensyn til materialets totale miljøeffekter i hele dets livsforløb, herunder dets indflydelse på indeklimaet.

Livscyklusvurdering

Der er i dag et ønske om at udvikle miljøvenlige byggematerialer dvs. materialer, der i hele deres livsforløb har et lavt forbrug af ressourcer og ikke giver sundhedseffekter og/eller effekter i det ydre miljø.

Det er derfor væsentligt at fremskaffe oplysninger både om miljøbelastningerne ved materialernes fremstilling og bortskaffelse samt oplysninger om de konstruktioner, hvori materialerne indgår, for at kunne vurdere alle væsentlige effekter i forbindelse med anvendelsen af materialerne. En vurdering af materialer, især når nye og bedre materialer skal udvikles, skal være helhedsorienteret.

Livscyklusvurdering medtager hele livsforløbet og alle væsentlige miljøeffekter og kræver således et meget omfattende datamateriale. Derfor må en vurdering af materialer ofte baseres på en mere grov vurdering, hvor der sker en betydelig afgrænsning af system og effekter, men alle væsentlige miljøeffekter bør indgå.
En vurdering af et isoleringsmateriale, herunder nye produkter, bør inddrage en sammenligning med de i øjeblikket hyppigt anvendte isoleringsmaterialer det vil sige mineraluldsprodukterne, og sammenligningen bør tydeliggøre ligheder og forskelle mellem de enkelte produkter.

Indeklima

Isoleringsmaterialer kan have indflydelse på indeklimaet i en bygning under drift, idet isoleringsmaterialers afgasning af organiske stoffer (VOC'er) til indeklimaet, kan påvirke den oplevede luftkvalitet i negativ retning og medføre slimhindeirritation i øjne og de øvre luftveje og evt. andre sundhedsskadelige effekter.

Det er derfor vigtigt at undersøge isoleringsmaterialernes betydning for luftkvaliteten og indeklimaet i nybyggeri og efter renovering af bygninger. Undersøgelsen bør ikke kun omfatte den første periode efter færdiggørelsen, men hele bygningens funktionsperiode.

Både den kemiske afgasning/nedbrydning og den sensoriske emission over tid fra isoleringsmaterialer, og dermed påvirkning af luftkvaliteten over tid, bør belyses ud fra den tekniske viden om materialerne og om nødvendigt suppleres med målinger.

5.2 Arbejdsmiljømæssig vurdering af isoleringsmaterialer

Risikoen for negative arbejdsmiljøeffekter er bestemt af graden af eksponering og af materialernes toksiske egenskaber. Både øvre luftveje, lunger, hud og øjne kan blive eksponeret og der kan være tale om støv, gasser, dampe og mikroorganismer. En potentiel risiko kan være til stede både ved fremstilling, montering samt nedrivning og bortskaffelse af isoleringsmaterialer.

Vurdering af arbejdsmiljøbelastninger sker ud fra eksponeringer og toksikologiske virkninger.

Eksponering

Det første led i risikovurderingen forudsætter, at det afklares i hvilket omfang bygningsarbejderne udsættes for isoleringsmaterialerne. For mineraluld vides, at indhold af støvbindende stoffer, indkapsling og forsegling samt anvendelse af standardmål, så behov for tildannelse minimeres, reducerer støveksponeringen ved montering. Udtrykt mere generelt vil risiko for eksponering være bestemt af produktets iboende tilbøjelighed til at afgive støv og dampe samt af graden af påvirkning fra materialet som korrekt anvendelse forudsætter. Muligheder for støvbekæmpelse og for mekanisering, der kan fjerne operatøren fra kilden, er ligeledes vigtige faktorer. Baseret på disse kriterier bør arbejdsmiljømæssige fordele og ulemper ved montering af de forskellige produkter, der markedsføres i Danmark dokumenteres. Vurderingen skal tage hensyn til risiko for både indånding og hudeksponering.

Toksikologiske egenskaber

Den toksikologiske del af de arbejdsmiljømæssige risikovurderinger vil afhænge af hvor i byggeprocessen påvirkningerne finder sted, idet stoffernes og materialernes toksikologiske egenskaber skal sammenholdes med eksponeringerne.

En forudsætning for, at der kan foretages en fyldestgørende toksikologisk vurdering er, at alle de nedenfor omtalte oplysninger er tilgængelige i forbindelse med vurderingerne. Hvis myndighederne skal kunne gøre brug af oplysningerne er det lettest hvis materialerne anmeldes til produktregistret.

I forbindelse med produktionsprocessen vurderes de toksikologiske egenskaber hos:

  • Basismaterialer ('bulk materials'), der kan være vegetabilske, animalske eller mineralske materialer.
  • Forureninger i basismaterialer, fx bakterier m.v., kemikalier og bekæmpelsesmidler.
  • Tilsætningsstoffer, fx hjælpemidler som olier, bindemidler og brandhæmmer.

I forbindelse med en montering vurderes de toksikologiske egenskaber hos:

  • Det færdige materiale, inklusive dets forureninger og tilsætningsstoffer.

I forbindelse med en senere kontakt med materialet (ombygning, genanvendelse eller bortskaffelse) vil der være behov for viden om de toksikologiske effekter af:

  • Det færdige materiale, inklusive dets forureninger og tilsætningsstoffer.
  • Nye forureninger som følge af ældning.
  • Forureninger som følge af mikroorganismer og insekter.

De toksikologiske vurderinger i forbindelse med arbejdsmiljøpåvirkninger vil kunne være meget omfattende, men de vil i væsentlig omfang kunne minimeres ved en systematisk anvendelse af allerede indsamlet dokumentationsmateriale. De enkelte vurderinger bør være så fyldestgørende, at de kan anvendes af alle producenter og importører, som anvender det pågældende materiale, bortset fra specifikke forureningskomponenter.

5.3 Byggeteknisk vurdering af isoleringsmaterialer

Selv om dette program er udsprunget fra problemer med arbejdsmiljø et, bør der dog ikke ses bort fra, at isoleringsmaterialer skal have sådanne egenskaber, at det er muligt at udføre byggeteknisk korrekte konstruktioner.

Varmeisoleringsevne

Varmeisoleringsevnen for isoleringsmaterialer skal kunne deklareres ved anvendelse af generelt accepterede målemetoder.

Da isoleringsmaterialernes fugtindhold har indflydelse på varmeisoleringsevnen er det vigtigt, at den praktiske isoleringsevne bliver deklareret på linie med isoleringsevnen af andre materialer. Isoleringsmaterialerne bør derfor tilsluttes den frivillige kontrolordning for varmeisoleringsmaterialer.

Det er nødvendigt at sikre sig at det enkelte isoleringsmateriale har en sådan bestandighed, at det kan bevare sin isoleringsevne i hele bygningens levetid. Det vil derfor være vigtigt at kunne dokumentere isoleringsmaterialers holdbarhed, svind- og sætningsforhold, kemisk stabilitet, samt evne til at modstå angreb af mikroorganismer.

Fugttekniske forhold

Det er væsentligt, at der ved anvendelse af miljø- og arbejdsmiljøvenlige isoleringsmaterialer kan opbygges konstruktioner, der er fugtteknisk forsvarlige, dels med henblik på at undgå egentlige fugtskader og dels for at undgå indeklimaproblemer (fx lugt), som følge af vækst af mikroorganismer i isoleringsmaterialet.

Med de store isoleringstykkelser, der anvendes i dag og med ønske om at anvende dampspærrer i mindre grad end tidligere, er det ofte nødvendigt at kunne foretage egentlige fugttekniske dimensioneringer. Til brug herfor skal isoleringsmaterialernes hygrotermiske egenskaber, så som sorptionsegenskaber, vanddamppermeabilitet og evt. kapillarsugende egenskaber kendes.

Isoleringsmaterialerne skal kunne indpasses i traditionelle danske bygningskonstruktioner. Det bør kontrolleres om de evt. alternative konstruktioner med fx mere diffusionsåbne dampbremser, eller helt uden, er fugtteknisk forsvarlige, herunder er kendskab til konvektionsforholdene i isoleringsmaterialet af betydning for korrekt valg af omgivende membraner.

Det bør evt. undersøges om isoleringsmaterialet har en stabiliserende virkning på det hygrotermiske indeklima (fugt og temperaturforhold).

Brandtekniske forhold

For alle bygningsdele gælder, at der i byggelovgivningen stilles "reaktion-overfor-brand" krav til bygningsdelenes overflader. For en bygningsdel, som er bærende og/eller brandadskillende gælder tillige, at der stilles krav til bygningsdelens brandmodstandsevne.

Kravene er opstillet som funktionskrav på bygningsdelsniveau. Kravene afhænger således rent principielt ikke af de materialer, som indgår i den pågældende bygningsdel.

På nuværende tidspunkt gælder dog nogle supplerende krav for konstruktioner, der indeholder materialer som ikke er ubrændbare. Dette fremgår af Bygningsreglement 1995 og af Bygningsreglement for små huse samt af MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser, MK 6.00/018, dateret januar 1997.

En forøget viden om isoleringsmaterialers brandtekniske egenskaber forventes at kunne få indflydelse på kravfastsættelsen relateret til disse materialer. Det forudsættes dog, at de brandtekniske funktionskrav på bygningsdelsniveau ikke umiddelbart vil blive påvirket af de aktiviteter, der iværksættes og gennemføres som et led i dette program.

"Reaktion-overfor-brand" egenskaberne for et produkt udtrykkes normalt ved produktets antændelighed, flammespredning (herunder gløde brand), varmeafgivelse ved brand og røgudvikling ved brand.

Brandmodstandsevnen af en bygningsdel udtrykkes ved bygningsdelens bæreevne, isolation og integritet, når bygningsdelen påvirkes af et fuldt udviklet brandforløb - normalt standard-brandforløbet, der er beskrevet i Dansk Standard DS 1051.1.

I Danmark findes kun en beskeden viden om de brandtekniske egenskaber hos bygningsdele, hvori der indgår varmeisoleringsmaterialer, der ikke er ubrændbare. Såvel i forbindelse med produktudviklingsaktiviteter som i forbindelse med demonstrationsprojekter bør der foretages afklaring af de brandtekniske aspekter.

Bygningsakustiske forhold

I mange bygningskonstruktioner har isoleringsmateriale en nødvendig akustisk funktion. Isoleringsmateriale medvirker til luftlyds- og trinlydsisolering i bygningen og også i nogle tilfælde til en akustisk regulering. Både i forbindelsen med produktudvikling og demonstrationsbyggeri bør det sikres, at de bygningsakustiske krav kan opfyldes med de valgte isoleringsmaterialer.