Opfølgning og videreførelse af aktiviteter indenfor miljø- og arbejdsmiljøvenlig isolering

Mødedato: 06.09.1999
Møde: Seminar - Middelfart
Mødeleder: Palle Bisgaard

Palle Bisgaard, formand for Det Faglige Udvalg, bød velkommen, og fortalte kort om seminarets formål med at fremme brugen af alternative isoleringsmaterialer. Herefter gav han, i nævnte rækkefølge, ordet til:

Tom Nisted, Dansk Brandteknisk Institut beskrev projektet Alternative isoleringsmaterialer – Brandtekniske egenskaber. Resumé vedlagt.

Lars Olsen, Teknologisk Institut fremlagde rapporten Sætningsforhold af varmeledningsevne af alternative isoleringsmaterialer – litteraturstudie. Resumé vedlagt.

Kurt Stokbæk, KS-Byggeteknisk Service fortalte om Status for udarbejdelse af EU-produktstandard for Løsfyldsisolering af cellulosefibre. Resumé vedlagt.

Bodil Engberg Pallesen, Landbrugets Landbrugscenter fremlagde rapporten Formstykker baseret på hør og hampefibre. Resumé vedlagt.

Niels Backs, Holbæk Bygge Compagni A/S fortalte om Miljø- og arbejdsmiljøvenlig bygningsisolering af fåreuld og hør, feasibilitystudier. Resumé vedlagt.

Morten Hjorslev Hansen, Statens Byggeforskningsinstitut beskrev rapporten Svenske og finske erfaringer med alternativ isolering. Resumé vedlagt.

Henning Bådsmann fremlagde Metodeforbedring af papiruldsisolering. Resumé vedlagt.

Hans Dollerup præsenterede udstillingen "Alternativ isolering", og forestod også rundvisningen.

Claus Skov, Miljøisolering meldte afbud, hvorfor rapporterne Afstøvning af papiruld og Formstykker af papiruld ikke blev præsenteret. Resumé vedlagt.

Thomas Schneider, Arbejdsmiljøinstituttet fortalte om rapporten Forurener bor i indeklimaet? Resumé vedlagt.

Herefter fortalte Søren Skibstrup Eriksen, Statens Byggeforskningsinstitut om Formidling af resultaterne fra udviklingsprojektet.

Bent Jensen, Trug-Baltica, Forsikringsforhold ved alternativ isolering.
Bent Jensen er bygningstaksatorer i Tryk-Baltica, og fortalte at hans viden og erfaring omkring alternativ isolering er begrænset fordi der indtil nu, kun har været fire henvendelser, tre omkring byggeri med halm og en fra et boligselskab der ville isolere med papirisolering.

En bygningsforsikring dækker brand- vand- storm- tyveri- hærværkskader o.s.v. I en statistik fra 1998, der omfatter erhvervsbyggeri, boligbyggeri, landbrug, villa- og fritidshuse, kan man se, at der er udbetalt 3.mill. kroner. Brand er den største skadeart, herefter vandskader med skjulte rør.
Stormskader har der stort set ikke været nogle af i år i Danmark.
Kravene der stilles til byggeri i dag er:

  • Brandforhold
  • Varmeisolering
  • Indeklima
  • Installationer
  • Fugtforhold.

Skal alternativ isolering leve op til kravene i reglementerne, er det omkring fugtforholdene, man kan få problemer. Forsikringerne dækker en svampeforsikring, og omfatter skader på bygningsdele af træ samt murværk som følge af træødelæggende insekter, husbukke, borbiller og angreb af trænedbrydende svamp. Ligeledes er der en der karakteriseres som råd.

De fleste selvskaber tilbyder en råddækning på i hvert fald villaforsikringer, så de forsikringsbetingelser vi kender i dag, er ikke egnet til at dække alternative isoleringsmaterialer. Hvis man stadigvæk skal operere med begreberne råd og svamp, betyder det at man skal have nogle skræddersyede forsikringsbetingelser.

Den egentlige problemstilling er, om der er tale om svamp eller råd. Teknologisk Institut har i 1990, udgivet en folder der hedder "Definition af svamp og råd", den er målrettet konstruktioner af træ, og er derfor uegnet til dette område. Papirisolering er et organisk materiale som, hvis fugtforholdene er til stede, man kunne forestille sig der kunne gå svamp og råd i. Forsikringen skal være skræddersyet til alternativ isolering, og der skal der være retningslinier, der fortæller hvad det forventes at få dækket.

Ekofiber har en forsikring, der dækker hvis holdbarheden forringes indenfor 25 år. Derudover findes der i Danmark ikke nogen holdbarhedsforsikringer. Der tegnes, af ganske få selskaber, en garantiforsikring men det er en speciel forsikring.

Det der danner baggrund for risikovurdering, er eksempelvis SBI’s anvisninger om, hvordan man laver fugtsikre konstruktioner. Forsikringsselskaberne sender en taksator ud for at kigge på husene, der indtegnes til svampe-, insekt- og rådforsikringer. Med nye materialer og metoder på markedet er der en forventning om, at SBI udarbejder vejledninger/anvisninger på området. Hvilket vil være et krav, eller et ønske, fra forsikringsbranchen.

Hvis jeg vil tegne en forsikring hos dig, hvor jeg brugte papirisolering, hvad er svaret så?
De forsikringsbetingelser vi har i dag, dækker papirisoleringen mod brand, men svampeforsikringen dækker ikke. Får du fugtproblemer i din papirisolering er det ikke omfattet af den bygningsforsikring, der er på markedet i dag. Der skal skræddersyes en særlig dækning.

Spørgsmål:
Når man lukker op kunne det godt være der være svamp både i træværket og i isoleringen, så dækker forsikringen da?

Så dækker den træværket.

Man skifter vel isoleringen ud når man er inde og lave konstruktionen om, man piller vel ikke den gamle ned og sætter op igen?
Man vil sikkert udskifte isoleringen.

Så på den måde er det så alligevel dækket?
Det er jo så indirekte, jeg synes man skal have klare spilleregler og tale åbent og ærligt om sådan nogle tilfældigheder.

Skal man så bruge den samme gipsplade?
Det er sjældent, jeg hører man anvender den samme gipsplade.

Hvis man bliver forsikret, og fraskriver sig dækning af svamp og råd i isoleringsmaterialet, kan man så tegne en forsikring uden problemer?
Jeg kan sige, at man dækker svampeangreb i træet, men svampeangreb i mineraluld er det ikke omfattet af en svampeforsikring. Skimmelsvampe er ikke en trænedbrydende svamp, og dermed er en skimmelsvamp ikke omfattet. Definitionen taler om 2 forskellige svampetyper. Den ene svamp, er noget der hurtigt nedbryder træværket, den anden råd, er noget der sker langsomt. Skimmelsvampe er ikke dækket af en svampeforsikring, fordi den ikke er trænedbrydende, men skal man udskifte noget træværk og have isoleringen væk alligevel, så er det selvfølgelig omfattet.

Nu forstår jeg at mineraluld ikke er dækket, hvad er så problematikken da papiruld jo heller ikke er dækket, vil det sige at man er hverken dårligere eller bedre stillet?
Det er korrekt, du har ingen svampeforsikring, og ingen fugtforsikring på de standard forsikringer der findes i dag, men det er det jeg forestiller mig var et ønske hos entreprenørerne.

Leverandørerne er interesseret i et hus, der bliver isoleret med alternativ isolering, og som kan forsikres på nøjagtig samme vilkår og pris som et hus isoleret med traditionel isolering. Kunne du forestille dig, at der blev indledt en form for samarbejde imellem forsikringsselskaberne og L.Ø.B.?
Jeg kendte ikke ønskerne på forhånd, men gik ud fra, at det var en form for forsikring mod de fugtskader, der måtte opstå. Ole Harhøth fra SKAFOR er med i en byggeteknisk gruppe af forsikringsselskaber, så det falder naturligt at tage det op den vej igennem.

Jeg vil gerne have dig til at gentage at der sådan set ikke er nogen forskel på om man isolerer med traditionel mineraluld, eller man isolerer med et organisk materiale i forhold til den svampe- og insektforsikring man kan opnå.
Jeg synes, det var naturligt at diskutere den problemstilling i et sådan forum, jeg tror, det er meget vigtigt, at der kommer noget mere information, nogle flere slutrapporter så man kan sætte sig ind i tingene på fornuftig vis, min viden for en måned siden var meget begrænset.

Er din indstilling at man for tilbudt den samme forsikring?
Umiddelbart. I svenske forhold overfører man de traditionelle konstruktionsmetoder med isolering, hvor der anvendes papirisolering. Jeg har ikke kendskab til, at der skulle være særlige forhold på det område.

Du fortalte at I benyttede SBI’s anvisninger. Der har jeg et godt kendskab til, at man skal anvende dampspærre i konstruktioner. Der har man fra de alternative isoleringsmaterialers side sagt, at det vil man helst være foruden. Der står også klart i SBI’s publikationer, at det er lufttætheden, der er den afgørende, men vi kommer ikke uden om, at der lægges meget stor vægt på, at man helst skal undgå dampspærre.
Jeg har godt hørt om det, men har ikke oplevet det. Jeg ved, der er andre selskaber, der har fået den henvendelse om at udelade dampspærren.

Skal der være specielle forhold omkring ejerskifteforsikringer for énfamiliehuse?
Det er et helt særligt sæt spilleregler og jura, der spiller ind der. Jeg går ud fra at huset bliver opført i Danmark, og er godkendt af de offentlige myndigheder. Dermed må det komme på linie med andre bygningskonstruktioner, når vi taler tilstandsrapporter og ejerskifteforsikringer. Der må foregå en eller anden byggesagsbehandling, der siger god for det. Jeg kan ikke umiddelbart se det skulle give nogle problemer.

Det er sådan, at der i de nuværende forsikringer er nogle elementer, som ejeren ikke er forsikret for, nemlig en skade i mineraluldsisoleringen. Det drejer sig i virkeligheden om, at man har en større risiko for at få sådan en skade indenfor et eller anden område, som forsikringen ikke dækker?
Det fremgår klart af betingelserne, hvad man vil dække som svampeskade nemlig i træ og i mur. Isoleringen er selvfølgelig dækket mod vandskade, brand og den slags.

Jeg kender et eksempel, hvor man godt vil efterisolere med papirisolering. Der har forsikringsselskabet sagt, at de vil forhøje præmien med 50 %. Hvis det netop ikke er isoleringen man forsikrer, så der det i princippet ligegyldigt hvad man bruger, så er det uanstændigt at forhøje præmien på noget som man ikke er forsikrer alligevel?
Jeg kunne forestille mig, at man ikke har fået talt ud om, hvad det er man ønsker forsikret. Da jeg kiggede på det her, regnede jeg med, at man ønskede en svampeforsikring på papirisolering, da det er cellulose et organisk materiale. Det er op til det enkelte selskab, at tage stilling til hvordan de ønsker at forsikre.

Jeg er projektleder på sagen. Forsikringsselskabet er usikre, og forlanger 50 % mere i forsikring.
Derfor er det også vigtigt at få den dialog i gang.

Kommunernes holdning til alternativ isolering, Mogens Sundbøll, Vejle Kommune.
Kommunerne forventer, ligesom forsikringsselskaberne, at byggerierne er lovlige. I vores byggelov står der ,at vi skal sikre os, at bebyggelsen udføres og indrettes således, at den frembringer tilfredsstillende trykhed til brand, sikkerhed og sundhed. De ting vi tænker på ved alternativ isolering er brand, fugt, varme, lyd og indeklima. Disse elementer skal sikres omkring isoleringsmaterialerne. Varme er et element af en konstruktionen som, hvis isoleringsmaterialet ikke opfylder det 100%, så bliver det hjulpet af de omgivende konstruktioner. Lyden klares ved hjælp af isoleringen, eller ved hjælp af andre materialer. Indeklimaet, hvad er det man putter i disse isoleringsmaterialer, for at få dem til at modstå f.eks. fugt, kan det bruges og kan vi leve med det?

Med hensyn til brand, står der i vores bestemmelser at isoleringsmaterialer skal være ubrændbare, og så har vi allerede skilt mange ud. Dog er der nogle som ikke er ubrændbare som kan benyttes i hule ydervægge hvor man brandbeskytter på anden vis. Andre konstruktioner som ikke overholder disse ting, skal godkendes af Boligministeriet. Det er efter det regelsæt vi skal godkende de ansøgninger vi modtager. De der producerer materialer må kunne stå inde for, at bestemmelserne er opfyldt, ellers står vi i en dårlig situation, når vi skal rådgive.

Hvordan takler I det rundt omkring i kommunerne, skal der være dampspærre?
I vejle har vi haft ét eksempel på efterisolering, så der har vi ikke haft nogen problematik med dampspærren. Vi har ikke været inde i nogen diskussion.
Bygningsreglementet vurderes i den enkelte kommune. Jeg kan ikke svare 100% på om det skal være med eller udedampspærre, men håber SBI kommer med nogle forslag.

I "Den gule bog" står der om fugt, at det skal være fugtteknisk korrekt. SBI har vist en masse eksempler, hvor der er dampspærre, men også nogle hvor der ikke er dampspærre. Det er jo ikke lovbestemt med dampspærre.
Det må afhænge af det produkt man putter imellem konstruktionerne.

Jeg har aldrig hørt at kommuner og tekniske forvaltninger er blive hængt op på at lade noget passere.
Vi skal være rådgivere, hvis noget er forkert i forhold til den lovgivning vi skal administrere. Moralsk ville vi blive hængt op, ikke økonomisk.

Det virker, som om der er en slags angst fra kommunernes side til at sige, det er i orden, blot i opfylder betingelserne.
Hvis du mener at opfylde betingelserne, så må du stå på din ret.

Hvordan kan kommuner tage forskellige beslutninger om konstruktioner. Jeg kender et eksempel fra 2 kommuner, hvor den ene godkendte og den anden afslog?
Kommunerne vurderes forskelligt, det kan jeg ikke svare nøjagtigt på.

En anbefaling kunne være, at hvis man står overfor en ny konstruktion med alternativ isolering, at man bad leverandøren om en varme- og fugtteknisk beregning.
Det tror jeg er en god ting med dokumentation.

Er det ikke rigtigt at I under ingen omstændigheder påtager Jer ansvaret, solvom konstruktionerne passerer igennem og bliver opført. I sikre Jer at der er en ansvarlig rådgiver og dermed er en at støtte om hvis der sker noget.
Det er korrekt, vi har kun det moralske ansvar. Ellers ville alle rådgivere blive advokater for klienterne, og læsse ansvaret over på kommunerne, så det er meget vigtigt at ansvaret bliver ved at ligge hos de rådgivende.

Palle Bisgaard afsluttede seminaret med ønsket om at Det Faglige Udvalg ved kommende ansøgningsrunde gerne så mange demonstrationsprojekter til udviklingsprogrammet. Vi ønsker at bruge programmets muligheder for at yde støtte til meromkostninger til projektering, konstruktionsændringer, forsikringer og til installationsprocessen.

Udvalget arbejder på et nyt og enkelt ansøgningsskema der specielt er beregnet på demonstrationsprojekterne.

Palle Bisgaard takkede for god ro og orden.