Opfølgning og videreførelse af aktiviteter indenfor miljø- og arbejdsmiljøvenlig isolering

Mødedato: 09.10.2003
Møde: Seminar - Middelfart
Mødeleder: Palle Bisgaard, TIB
Referent: Ernst Jan de Place Hansen, By og Byg

Velkomst og introduktion
Palle Bisgaard, TIB, formand for Det Faglige Udvalg

Palle Bisgaard bød velkommen og refererede kort baggrunden for udviklingsprogrammet for miljø- og arbejdsmiljøvenlig isolering; de kendte gener og risici ved mineralulden.

Palle skitserede dagens program, som var delt op i en formiddag med en række præsentationer af aktuelle resultater angående brand, tilsætningsstoffer, feltmålinger og arbejdsmiljø samt By og Bygs nye anvisning (umiddelbart efter frokost), og en eftermiddag med en række korte indlæg som oplæg til en samlet diskussion af programmets udbytte.

Tema: Aktuelle resultater
Alternative isoleringsmaterialer og brand
Rapporter
Ejnar Danø, underdirektør, Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut

I det endnu eksisterende klassifikationssystem skelnes mellem ubrændbare materialer, samt klasse A, B og "C" materialer. Til klasse "C" (opfylder ikke krav til klasse B) hører bl.a. papir, hør og EPS, mens ekspanderet perlit normalt er ubrændbar.

I det nye europæiske klassifikationssystem skelnes mellem klasserne A1, A2, B, C, D, E og F med tilhørende underklasser, i alt 40 klasser. Tillæg 4 til Bygningsreglementet kobler de to systemer.

Det er ikke muligt direkte at overføre materialer klassificeret efter det gamle system til det nye system, da der anvendes andre prøvningsmetoder. Det er nødvendigt at foretage nye prøvninger, hvilket er baggrunden for dette projekt.

De to anvendte prøvningsmetoder, SBI testen og Small Flame test, blev gennemgået (nærmere beskrevet i rapporterne).

Første del af projektet havde til formål at udvikle et fastholdelsessystem for løsfyldsisolering til SBI testen, som 1) fastholder materialet i opstillingen, 2) ikke påvirker prøvningsresultatet. En fastgøring med 0,9 mm ståltråd monteret vandret pr. 200 mm kunne opfylde dette.

I anden del af projektet blev 10 forskellige produkter prøvet i SBI testen og Small Flame test. Løsfyld blev afprøvet med en densitet på 60 kg/m3. Der blev anvendt tre varianter af fastholdelsessystemet jf. fase 2 rapport.
I følge prøvningsresultaterne vil visse papirisoleringsprodukter med sikkerhed kunne placeres i klasse D-s1,d0 i det europæiske system svarende til klasse B eller bedre i det gamle system. Det blev understreget at der er tale om orienterende prøvninger, ikke en egentlig klassifikation af produkterne.

Generelt synes flere af de afprøvede produkter at kunne rykkes en klasse op i forhold til i det gamle system, ikke fordi produkterne er blevet ændret, men fordi klassifikationssystemet er blevet forfinet.

Spørgsmål:
Vil løsfyldsisolerings opførsel være afhængig af densiteten?

Ja, ved en højere densitet vil materialet klare sig bedre i SBI testen.

Hvorfor ikke lave en prøvning af en rigtig væg?
I så fald er det ikke en prøvning af produktet, men af konstruktionen. Byggevaredirektivet stiller krav til produktet, og det er derfor nødvendigt med en produktprøvning.

I CEN-regi diskuteres, om der også skal/kan udføres prøvninger i en konstruktion.
Ja, men der vil stadig være krav til produktet.

Er det muligt at udvikle et standard fastholdelsessystem til SBI testen?
I europæisk sammenhæng er der fra dansk side fremlagt forslag om en ensartet procedure til homogene materialer. Det vigtigste er dog, at fastholdelsessystemet ikke må påvirke resultatet.

Vil resultatet af prøvning i SBI testen ikke være afhængig af pladen bag ved isoleringsmaterialet? Materialeprøvning bør ske med en calcium-silikat plade.
Med det nye europæiske klassifikationssystem vil resultatet af en prøvning afhænge af isoleringstykkelse, densitet og tilstødende materialer, som alle vil påvirke klassifikationen i det konkrete tilfælde.

Findes der eksempler på steder, hvor man slipper lettere igennem det nye klassifikationssystem end det gamle system?
Det vil man kunne forestille sig i eksempelsamlingen til den nye udgave af kapitel 6 til Bygningsreglementet, der netop har været til kritik. På nuværende tidspunkt er der krav om, at alternativ isolering er placeret bag en klasse 1 beklædning.

Substitution af bor som imprægneringsmiddel
Claus Skov, direktør, Miljø Isolering

Projektet er delt i to faser, hvor den første skulle forberede produktionsudstyret til at kunne håndtere imprægneringsmidler og etablere afstøvning af Papiruld, mens der i anden fase skulle undersøges forskellige mulige alternativer til borsalte som imprægneringsmiddel.

Første fase viste, at det er muligt at fjerne 3-5 vægt% af papiret i form af fint støv ("suges" væk). Til gengæld er der problemer med håndtering af imprægneringsmidlerne, idet der sker en sammenklumpning af materialet.

I anden fase blev udvalgt 47 stoffer inkl. de imprægneringsmidler der anvendes i dag (reference), hvoraf 20 blev valgt fra ved en grovsortering, bl.a. blev stoffer hvor der var dokumenteret dårlige erfaringer sorteret fra. For de resterende 27 stoffer blev der udarbejdet produktdatablade, hvor bl.a. effekten overfor miljø og arbejdsmiljø blev beskrevet. En ny sortering reducerede listen fra 27 til 16 stoffer. Sortering skete bl.a. med baggrund i pH-værdien af aktuelle stofsammensætninger og pH-værdiens betydning for arbejdsmiljø, indeklimapåvirkninger og bygningsfysiske forhold. Der blev analyseret 9 forskellige sammensætninger og i 2 koncentrationer.

Der blev udført et simpelt brandforsøg med en gasflamme, hvor Papiruld pga. det store indhold af tilsætningsstoffer der frigiver krystalbundet vand, klarede sig godt i forhold til mineraluld, samt en test hvor stofferne blev eksponeret for mikroorganismer. To blandinger af tilsætningsstoffer blev udvalgt som særligt egnede til imprægnering af Papiruld.

Der forstår nu en decideret prøvning af de 2 tilbageblevne alternativer til bor som imprægneringsmiddel, en prøvning som vil omfatte fugt- og brandprøvning, persistens, livscyklusanalyse og korrosion. Resultater forventes i foråret 2004.

Spørgsmål:
Hvad indeholder de to erstatningsblandinger for bor?
Kartoffelstivelse er hovedingrediensen.

Hvordan går det med at blande disse stoffer i papirisolering?
Det er vanskeligt under virkelige produktionsforhold (industrielt); det skal løses efterfølgende.

Borup Seniorby - feltmålinger Præsentation Sammenfatning
Torben Valdbjørn Rasmussen, seniorforsker, By og Byg

Som opfølgning på byggeriet af Borup Seniorby på Midtsjælland, hvor der er isoleret med 7 forskellige alternative isoleringsprodukter og 2 mineraluldsprodukter, har By og Byg foretaget fugtmålinger og termografering.

Ydervægge er opbygget med letbeton bagmur uden dampspærre, mens der er monteret dampspærre i taget, pga. de særlige krav til tagkonstruktioners lufttæthed. Isoleringsmåtter monteres udefra inden den yderste gipsplade monteres, mens løsfyld indblæses oppefra (på loft) eller udefra gennem huller i yderste gipsplade. Væggene er konstrueret med åben toprem for at muliggøre efterfyldning med isolering.

Produkterne er generelt lette at arbejde med, men der har ikke været mulighed for at kontrollere om krav til densitet/overtykkelse er opfyldt.

Fugtmålinger:
Målinger er udført siden primo 2002.
Der var ikke noget at bemærke mht. indeklima og udeklimaet lokalt omkring bygningerne, dvs. materialerne har været udsat for typiske årsvariationer hvad angår fugtforhold.

I tagkonstruktionen er målt fugtindhold ved dampspærre nederst i konstruktionen samt øverst i isoleringsmaterialet. Årsvariationen er typisk mellem 10 og 12,5 vægt% uanset produkttype.
I facaden måles i top og bund samt yderst og inderst i isoleringen. Bortset fra det første år, hvor der måles op til 16 vægt% fugt, måles typisk 10-13 vægt% i facaden uanset produkttype.

Termografering:
Termografering er foretaget indefra. Resultatet påvirkes bl.a. af lofts- og vægfarve, møblering, materialetype mv. Der er lavet termografering i lejlighedsskel, i loft, i facade og ved fodpaneler.

I loft registreres temperaturfald ved brandsektionering. Ved fodpanel ses et markant temperaturfald pga. en kuldebro. Termograferingen ved loft viser desuden tydeligt hvor spær lægger an mod ydervæggen.
"Lommer" i facaden blev observeret, dels mellem vindue og køkkenskab, dels mellem over- og underskab i hjørnet mellem 2 vægge, som må skyldes manglende isolering.
Der kunne også tydeligt registreres temperaturfald (kuldebro) ved facaden langs loftet, især i hjørne mellem to vægge og loft. Temperaturforskel på op til 13° blev registreret i forhold til et område hvor isoleringen var monteret korrekt.

Det er sandsynligt at de observerede kuldebroer skyldes manglende isolering. Temperaturfald på op til 2° C vil kunne forventes i hjørner o.l. også ved korrekt monteret isolering.

Der blev ikke fra byggeriets aktørers side stillet særlige krav til tæthed af konstruktionerne, men erfaringerne fra Borup viser, at det er nødvendigt at stille krav til tæthed ved isolering med finkornede materialer (perlit).

Spørgsmål:
Er isolering sket med lukket tag? Det vil påvirke arbejdsmiljøet og vanskeliggøre indblæsning, hvor tag møder væg.

Isolering er sket med lukket tag, bortset fra mineraluld og ekspanderet perlit, hvor taget blev monteret bagefter.

Er der foretaget vurdering af betydningen af de registrerede kuldebroer for varmetabet?
Nej.

Som kommentar til et spørgsmål om betydningen af at anvende dampspærre eller ej, svarede Georg Christensen, Bygge- og Miljøteknik: I bebyggelsen Munksøgård blev både bygget med og uden dampspærre. Det var ikke muligt at måle forskel på fugtforhold i indeklimaet, jf. at fugten primært fjernes vha. ventilation. Der er ikke brugt plastmaling.

Er fugtforholdene i konstruktionerne bedre end i de undersøgelser der tidligere er foretaget af By og Byg (SBI meddelelse 128)?
Ikke undersøgt.

Hvor ofte måles fugt?
To gange i døgnet, kl. 12 og kl. 24.

Er der udført kvalitetskontrol mht. densiteten af løsfyldsisolering?
By og Byg har kun fulgt projektet og har ikke været aktiv part i selve byggeprocessen. Det formodes, at underleverandøren har foretaget den nødvendige kvalitetskontrol.

Hvor stort er omfanget af fejl, registreret ved termografering?
By og Byg har fokuseret på typen af fejl, ikke på omfanget, men fejlene vurderes samlet set at have mindre betydning end linietabet.

Er der anvendt plastmaling på væggene?

Vides ikke.

Undersøgelse af arbejdsmiljø ved renovering af ældre etageejendomme på Vesterbro Rapport
Troels Barfod, teknisk miljøleder, BST Danmark

I forbindelse med renovering af en række etageejendomme på Vesterbro i København har BST udført målinger for at kunne beskrive arbejdsmiljøet ved anvendelse af papir-, hør- og mineraluldsisolering. I 2 identiske opgange er isoleret med løsfyld af henholdsvis papir og mineraluld. Tilsvarende er der i 2 andre identiske opgange isoleret med måtter af henholdsvis hør og mineraluld.

Der er set på risikofaktorer i forhold til kemi (tilsætningsstoffer), støv, forarbejdning (indblæsning, tilskæring mv.) og ergonomi. Målinger er sket under virkelige forhold, uanset at det resulterer i en række udefra kommende påvirkninger, bl.a. gammelt bygningsstøv.

Isoleringsmaterialerne er analyseret for støv, mineraluldsfibre, bor- og aluminiumsalte og endotoksiner (bakterier).
Indblæsning er sket i vinduesbrystninger samt i etageadskillelser.

Løsfyldsisolering:
Ved begge isoleringsmaterialer var den målte støvmængde (40-140 mg/m3) langt over grænseværdien (3 mg/m3). Arbejdsmetoderne og udstyr vurderes at have større betydning for støvmængden end hvilket produkt der indblæses.

Mængden af bor- og aluminiumsalte i papirisolering er under grænseværdien, mens mængden af mineraluldsfibre og endotoksiner (i mineraluld) overskrider grænseværdien. Endotoksinerne kan stamme fra gammelt støv.

Det viste sig, at det benyttede åndedrætsværn ikke var tilstrækkelig effektivt, og arbejderne blev udsat for uønskede belastninger under arbejdet. For at mindske støvbelastningen anbefales:

  • Effektivt åndedrætsværn (med P2 støvfilter)
  • At returluften fra indblæsning kontrolleres/filtreres
  • At udstyret ulykkessikres
  • At indblæsningsudstyret effektiviseres
  • At der benyttes klare slanger, så propper i slangen lettere kan stedfæstes
  • At ergonomien forbedres

Isolering med måtter:
Ved arbejde med måtter blev målt støvmængder på 6-8 mg/m3 for begge typer isolering. Indholdet af endotoksiner i hør var tæt på acceptværdien på 0,0001 mg/m3. Montering af måtterne skete på et tidspunkt hvor der var spændt en plastoverdækning over bygningen. For at forbedre arbejdsmiljøet ved isolering med måtter anbefales:

  • Forbedring af skæreværktøj til hørisolering / øget kendskab til eksisterende egnet værktøj
  • Benyttelse af åndedrætsværn

Interview af isoleringsarbejderne viste, at de er generet af kløe i øjne, på arme og i ansigt samt hudirritation, støv, hoste og tørre slimhinder ved arbejde med mineraluld, mens der ikke var gener ved arbejde med hørisolering.

Som følge af usikkerhederne mht. sundhedsskadelige effekter på længere sigt anbefales brug af effektivt åndedrætsværn ved arbejde med alle de anvendte produkter.

Spørgsmål:
Er der også foretaget støvmålinger ½ time efter indblæsning? Hænger støver der så stadigvæk? Har erfaring med at støv fra papirisolering er tungere end støv fra mineraluld og derfor lægger sig hurtigere, således at det ikke generer håndværkere med andre funktioner, som derfor hurtigere kan "rykke ind".

Kun foretaget støvmålinger samtidig med indblæsning. Målinger måtte indrettes efter arbejdsgangen, og der var som regel kun kort tid til at udføre målinger i. Fint støv kan hænge i luften i op til 48 timer.

Der er målt på total støv, dvs. kun en lille del stammer fra selve isoleringsmaterialet?
Der er ikke skelnet mellem total støv og støv fra isoleringsmateriale. Måling af fibre er sket separat, da det sker ved optælling i mikroskop og stiller særlige krav til prøvestørrelsen.

Er der foretaget målinger af mængden af papir- og hørfibre?
Nej, grænseværdi mangler.

Hvad er størrelsen på fibre/støv der indsamles? Er det rimeligt kun at måle på mineraluldsfibre?
Porestørrelse på filteret er 0,008 mm. Mængden af fibre indgår i målinger af totalstøv.
(Red.: Alle partikler uanset størrelse opsamles på filteret. Ifølge WHO tællemetoden tælles fibre der har diametre mellem 0.2 og 3 mikrometer og længder over 5 mikrometer.)

Det gode ved BSTs undersøgelse er, at den er foretaget på stedet – til forskel fra undersøgelsen fra Arbejdsmiljøinstituttet (i forbindelse med Borup Seniorby-projektet) – hvor den rangordning der er foretaget mellem de forskellige isoleringsmaterialer med hensyn til afgivelse af støv, udelukkende baserer sig på tromlemålinger i laboratoriet. Stiller mig tvivlende overfor om undersøgelserne overhovedet kan sammenlignes.
Thomas Schneider, AMI: Der er også lavet fuldskalasimulering i Borup Seniorby-projektet. De to undersøgelser er ikke afgørende forskellige med hensyn til vurdering af støv mv. afgivet af mineraluld.

Sker måling af støv mens der isoleres?
Ja.

Anvendelse af alternativ isolering i bygninger, By og Byg anvisning Præsentation
Carsten Pedersen, seniorforsker, By og Byg

Red.: Den nye By og Byg
anvisning om anvendelse af alternative isoleringsmaterialer blev udleveret umiddelbart efter frokost som optakt til dette indlæg.

Baggrunden for udarbejdelsen af By og Byg anvisningen og dennes opbygning blev skitseret. I gennemgangen af anvisningens indhold blev fokuseret på indholdet af oversigtstabellerne i del 1 om materialer, afsnit om brand, sætning (under varme) og arbejdsmiljø i del 2, samt opbygningen af eksempler i del 3.

I øvrigt henvises til den vedlagte præsentation.

Spørgsmål:
Uheldigt at side 86 ikke rummer de forbehold, der angives under de konkrete afsnit i del 3, kunne eventuelt løses ved at benytte stjernemarkering.

Det ville kræve mange stjernemarkeringer. Det må forventes, at læseren gør sig fortrolig med hele introduktionen til del 3, og ikke kun side 86.

Hvad gør man for at opnå MK-godkendelse? Det er nævnt som en forudsætning mange steder.
Ejnar Danø: Der er publiceret en række gule hæfter (MK-godkendelsesbetingelser), som beskriver dette. MK-godkendelse forventes i øvrigt at blive overflødigt i det nye bygningsreglement (BR).
Carsten Pedersen: MK-godkendelse beskrevet side 57 i anvisningen.
Kurt Stokbæk: I det nye forslag til kapitel 6 i BR om brand med tilhørende eksempelsamling er krav til prøvning/brandteknisk udtalelse direkte indskrevet i teksten.

Hvilket beregningsgrundlag er benyttet for U-værditabeller i del 3?
DS 418, 6. udgave ligger til grund. Det er muligt at interpolere i tabellerne, de angivne lambda-værdier relaterer ikke til konkrete produkter.

Hvad med genanvendelse af materialerne?
Se side 26.

Tema: hvad kom der ud af udviklingsprogrammet?
Programmets udbytte - set fra håndværkeren
Præsentation
Freddy Hansen, miljøkonsulent, TIB

Barriererne for anvendelse af alternative isoleringsmaterialer har bl.a. været mineraluldsbranchens monopolstatus på markedet, bygningsreglementets bestemmelser, manglende dokumentation for den alternative isolerings brug, priser samt vaner, myter og usikkerhed, suppleret med manglende kendskab til produkterne.

Landvindinger:
Programmet har rådet bod på bl.a. dokumentationen og kendskabet til alternativ isolering og ikke mindst samlet den viden der er frembragt i By og Byg anvisningen.

Det afgørende set fra TIBs side er ikke hvad produktet hedder, men at produktet er det mindst sundhedsfarlige at anvende.

Der henvises i øvrigt til den vedlagte præsentation.

Programmets udbytte - set fra producenten
Claus Skov, direktør, Miljø Isolering

Papiruld har indgået i de fleste projekter under Energistyrelsens udviklingsprogram og forretningsmæssigt er det kun gået fremad siden 1997. Salget er 4-doblet i den periode. Ved at benytte søgemaskinen Google ses en tilsvarende udvikling, 7430 hits på alternativ isolering i 2003 (uge 40), heraf 406 hits på Papiruld, mens der ingen hits var i 1997.
Der er i forbindelse med programmet sket en vidensspredning generelt, bl.a. til boligselskaber, realkreditforeninger, arkitekter og ingeniører. Der er sket et vidensløft hos producenter og skabt kontakt til institutter og forskere. På By og Bygs hjemmeside findes ca. 60 rapporter fra afsluttede projekter.
Det er vist, at det er muligt at bygge uden brug af mineraluld og dampspærre. Papiruld er prismæssigt konkurrencedygtig i forhold til mineraluld. Alt i alt har udviklingen siden 1997 været meget tilfredsstillende.

Programmets udbytte - set fra LØB
Hans Dollerup, LØB Faggruppe Alternativ isolering
Præsentation

Der har været et godt samarbejde i det Faglige Udvalg for udviklingsprogrammet for miljø- og arbejdsmiljøvenlig isolering. Der er etableret et nyt netværk og alle er blevet klogere. Der er skabt stor interesse for bæredygtigt byggeri, som i parentes bemærket omfatter meget mere end at anvende alternativ isolering. Det sværeste er at få de store entreprenører og rådgivere med på ideen.

En "græsrodsbrandprøvning" som også har været vist i DR Friland på TV i september blev præsenteret.
Der blev afprøvet såvel en lovlig listeloftskonstruktion, en lovlig konstruktion med søgræs samt en ulovlig listeloftskonstruktion med papirisolering og en ulovlig konstruktion med halmisolering. Konstruktionen med papirisolering klarede sig bedst, mens konstruktionen med mineraluld klarede sig dårligt, fordi mineralulden smeltede. Hvorfor er mineraluldskonstruktionen så lovlig?

Af barrierer kan nævnes:

  • Gøre som man plejer
  • Dokumentation eller mangel på samme
  • Lobbyisme

De fælleseuropæiske standarder, DBI’s eksempelsamling, Arkigrams hæfte, LØB’s U-værditabel og By og Bygs anvisning er alle med til at sikre, at man ikke længere behøver at gøre som man plejer.

Dokumentation er vigtigt for at have noget at henvise til, og for at kunne placere ansvar.

Det er vigtigt med offentlige midler til fri forskning, det kan fx illustreres ved to meget forskellige opgørelser af energiforbruget til fremstilling af papirisolering i forhold til mineraluldsisolering. Den ene undersøgelse, hvor energiforbruget blev oplyst at være større for Papiruld end for mineraluld er lavet af DK-teknik og betalt af mineraluldsindustrien, mens By og Byg har udført den anden, hvor energiforbruget til fremstilling af papirisolering blev oplyst at være 4-6 gange mindre end for mineraluld.

I et konkret projekt under udviklingsprogrammet er opnået en masse viden om halmbyggeri: Der er stor forventning til den kommende publikation, som er et resultat af et vellykket tværfagligt samarbejde, med By og Byg som projektleder.

Programmets udbytte - set fra byggeforskeren Præsentation
Jørgen Nielsen, forskningschef, By og Byg

Der henvises til den vedlagte præsentation.

Programmets udbytte - set fra programudbyder
Sergio Fox, Energistyrelsen

Indlægget måtte udgå, da Sergio Fox har forladt Energistyrelsen, og der ikke på nuværende tidspunkt er udpeget en ny person til at varetage Energistyrelsens rolle i udviklingsprogrammet.

Diskussion af programmets udbytte
Panel bestående af Freddy Hansen, Claus Skov, Hans Dollerup og Jørgen Nielsen

(Red.: Enkelte spørgsmål blev besvaret af andre i salen.)

Spørgsmål:
Der er behov for at videre udvikle den opnåede viden, gøre den mere overskuelig. Hvad sker der med hjemmesiden efter programmets afslutning?

Jørgen Nielsen: Opdatering af hjemmesiden er yderst relevant, men ikke gratis.
Man kan spørge sig selv, om anvisningen med tiden vil "overflødiggøre" den øvrige publicerede viden der er kommet fra programmet? Næppe, fx ikke i tilfælde af, at der kommer nye materialer på markedet.
Til gengæld vil det være forholdsvis enkelt at opdatere anvisningen, idet der nu ligger en skabelon for opbygningen.
Claus Skov: Hjemmesiden kunne fx placeres hos TIB.
Freddy Hansen: TIB anbefaler at den placeres hos By og Byg eller en anden offentlig institution, ikke hos TIB.

Der bør arbejdes videre med at løse de brandtekniske barrierer, fx kravet om 2 lag gips.
Ejnar Danø: Det løses delvis af eksempelsamlingen til det kommende bygningsreglement, der specificerer en klasse 1 beklædning, hvilket åbner mulighed for at nøjes med 1 lag beklædning, forudsat konstruktionen er lovlig og i orden.
Jørgen Nielsen: Det er farligt at undergrave etableret viden ved at ændre fundamentale ydeevnekrav, men faktuelle fejl og fejlbehæftede regler skal selvfølgelig rettes.
Hans Dollerup: Uforståeligt at man ikke uden videre må anvende alternativ isolering i indvendige skillevægge.

Forstår ikke modstrid mellem simpel brandprøvning som fx vist i DR Friland i september og eksisterende krav til antal gipsplader. Stiller spørgsmålstegn ved om kravene er rimelige, og om prøvningsmetoderne er retfærdige.
Ejnar Danø: Man må ikke forveksle brandmodstandsevne som forsøgt illustreret i DR’s udsendelse med reaktion på brand (varme- og røgudvikling samt flammespredning). Således giver mineraluld anledning til mindre varmeudvikling end fx papirisolering.

Kommentar til brandkrav: I 1982 blev alle brandbare materialer samlet under ét i Bygningsreglementet, der savnes en differentiering mellem skumplastbaserede materialer og organiske materialer. Det ville være ønskeligt, at der som brandkrav skrives, at klasse 1 beklædning skal etableres, uanset at det forudsætter en brandprøvning til kr. 50.000 for hver ny beklædning/ konstruktionsopbygning.
Ejnar Danø: Den udgave af Bygningsreglementet med tilhørende eksempelsamling, der netop har været til kritik, løser problemet mht. MK-godkendelse og klasse 1 beklædning.

Metode til sætningsmåling, er der en CEN-standardisering på vej?
Dårlige erfaringer med sætning af ekspanderet perlit i forbindelse med kvarterløft i Randers – hvad er panelets mening om dette materiale?

Jørgen Nielsen: Producenten mener at der kun findes gode erfaringer. Udsættes materialet for rystelser svarende til at slå et søm i en pladevæg, rystes det på plads, ligesom i en silo. Perlit er meget letløbende. Tunge, tætte konstruktioner anbefales.
Torben Valdbjørn Rasmussen fra By og Byg har udviklet en teori for sætning som er publiceret internationalt og som ASTM (American Society for Testing and Materials) har vist interesse for. Der arbejdes videre med denne teoridannelse, der kan anvendes som alternativ til kravet i DS 418.

Hvordan overvindes de resterende barrierer? Hvad med fremtiden for de alternative isoleringsmaterialer?
Freddy Hansen: Arbejdsmiljøproblemet er ikke løst endnu, men programmet har bevirket, at lovliggørelse og dokumentation af de alternative isoleringsmaterialer er kommet langt.
Frants Thaning, Grøn Guide Randers: Alternativ isolering er blevet naturligt at anvende i Randers. Vi har ikke oplevet støvproblemer.

Hvad vil efter panelets mening være et succeskriterium, som programmet skal måles imod om fx 5 år?
Freddy Hansen:

  • At de etablerede i byggebranchen har overtaget "førertrøjen" fra græsrødderne mht. at presse udviklingen fremad.

Hans Dollerup:

  • At der tænkes miljørigtigt og bæredygtigt hver gang og 100 %. At der om 5 år kan ses en accelererende udvikling på dette felt.

Claus Skov:

  • At der er etableret en energimærkning af produkter anvendt i byggeriet, således at det er muligt at kunne foretage et reelt valg mht. at anvende det mest miljø/energirigtige materiale.

Jørgen Nielsen:

  • At den nye By og Byg anvisning er blevet forældet, fordi den præsenterede viden er implementeret i de øvrige byggetekniske anvisninger.
  • At producenterne af alternativ isolering tjener så mange penge, at de 40 mio. kr. som programmet har kostet, er tjent hjem, og at producenterne bestiller opgaver hos By og Byg.

Niels Backs, HBC:

  • At de etablerede og de alternative producenter arbejder sammen.

Ildsjælene skulle måske have haft flere penge, men der har været en god proces mellem forskere og praktikere.

Programmet har levet op til sine forudsætninger, nu er det vigtigt at politikerne stiller krav der kan fremme korrekt anvendelse af isoleringsmaterialer.

Opsamling og afslutning
Palle Bisgaard, formand for Det Faglige Udvalg
takkede for en god og spændende debat og sluttede af med at konstatere, at programmet har slået bro mellem de mange involverede parter. Programmet har leveret en lang række anvendelige resultater og har i høj grad bevirket en øget forståelse for "de andres" synspunkter og for de alternative isoleringsprodukter.

På den anden side er mineraluldsproducenterne fortsat næsten enerådende på markedet. Alternativerne mangler fortsat investorer og produktudvikling, men de fleste barrierer for anvendelse af de alternative isoleringsmaterialer er fjernet.