Opfølgning og videreførelse af aktiviteter indenfor miljø- og arbejdsmiljøvenlig isolering

Mødedato: 25.05.2000
Møde: Seminar - Middelfart
Mødeleder: Palle Bisgaard
Referent: Søren Skibstrup Eriksen

Velkomst og introduktion
Palle Bisgaard, formand for Det Faglige Udvalg

Palle Bisgaard bød velkommen og berettede om formål og baggrund for afholdelse af seminaret. Han nævnte bl.a., at et væsentligt formål er at fremme udviklingen og anvendelsen af alternative isoleringsmaterialer. Samtidig konstaterede han, at der er stigende interesse omkring alternativ isolering, da der til seminaret i dag er tilmeldt 108 personer, hvilket er ca. 20 % flere end ved sidste afholdte seminar i september 1999.

Hvor lang er vi nået ?
Søren Skibstrup Eriksen, Statens Byggeforskningsinstitut

Udgangspunktet for dette indlæg er en gennemlæsning af det materiale, der er tilgængeligt under udviklingsprogrammet. Det forudsættes i redegørelsen, at de projekter, der på nuværende tidspunkt ikke er færdige, holder, hvad de lover.
Redegørelsen er ikke nødvendigvis udtryk for følgegruppens vurderinger.

En kategorisering af projekterne giver følgende resultat:

  • Fugtforhold:
  • Varmeledningsevne:
  • Formstabilitet:
  • Miljøvurdering:
  • Udførelse:
  • Brand:
  • Indeklima:
  • Produktudvikling:
  • Demonstrationsprojekter:
   8 projekter
7 projekter
2 projekter
4 projekter
6 projekter
6 projekter
1 projekt
12 projekter
30 projekter.

Hvilke projekter mangler der ?

  • Bors påvirkning af konstruktionen
  • Bors påvirkning af metal
  • Formstabilitet af isoleringsmåtter
  • Andre tilsætningsstoffer end bor.

Demonstrationsprojekter med:

  • Terrændæk
  • Belysning af arbejdsmiljøet
  • Målinger
  • Anvendelser til renovering
  • Åbent hus ved større projekter
  • Undersøgelse af forekomst af skadedyr
  • Lyd
  • Teknisk isolering.

Kurt Stokbæk, KS Byggeteknisk service
Praktisk Varmetab i forbindelse med alternativ isolering

Baggrunden for projektet er, at der verserer påstande om, at isoleringsmate-rialers praktiske varmeledningsevne l p påvirkes af arbejdets udførelse, begrundet med at tildannelse af måtter og plader forringer l p, medens dette ikke er tilfældet for løsfyldsprodukter, som installeres in-situ.
Projektets formål er at verificere sådanne påstande ved granskning og vurdering af eksisterende litteratur, som har omfattet 3 feltundersøgelser og 7 laboratorieundersøgelser.
DS 418, VIK regler eller svenske regler indeholder ikke en entydig definition på begrebet "arbejdsudførelse". Derfor er der i projektet argumenteret for, og valgt, at opfatte begrebet som den samlede effekt af eventuelle lækager i de lufttætnende lag, kuldebroer og eventuel konvektion.
Laboratorieundersøgelserne viser, at der forekommer konvektion (= øget varmetab) i isoleringsmaterialer forårsaget af disses iboende egenskaber og/eller af egentlige fejl i udførelsen. Det er konstateret, at konvektionen kan være afhængig af produkternes densitet/luftgennemgangstal og af temperatur- og ventilationsforhold, og konvektion er især eftervist for glasuld og i nogen udstrækning for stenuld og celleplast, medens der tilsyneladende ikke forekommer konvektion i cellulose løsfyld.
Tendensen i feltundersøgelserne er den samme, blot mere markant. I huse isoleret med mineraluld er der således målt varmetab, som overstiger beregnede varmetab med 15-71%, medens der for andre produkttyper er målt varmetab enten svarende til eller 6-9% lavere end beregnet.
Resultaterne viser, at de tillæg, som hidtil er anvendt ved fastsættelse af l p såvel i DS 418 som af VIK, ikke tager reelt hensyn til arbejdets udførelse. Tillæggene bør justeres, således at de forhøjes for produkter, som tildannes på stedet f.eks. med 20%, medens de nedsættes f.eks. til 0% for løsfyldsprodukter.
Et videre arbejde kunne på kort sigt bestå i at granske yderligere litteratur, og udføre forsøg med typiske danske isoleringsmaterialer/ konstruktioner, under danske klimatiske forhold. Og på længere sigt kunne der gennemføres undersøgelser differentieret på omfang og art af de enkelte faktorer, som indgår i den benyttede definition på arbejdets udførelse

Jesper Ditlev, Dansk Brandteknisk Institut
Bygningsdele med celluloseuld og høruld
Baggrunden for rapporten er at der hos projekterende og myndigheder samt producenter og forhandlere af celloluseuld og høruld er et behov for en samling af eksempler der viser, hvordan bygningsdele isoleret med celluloseuld eller høruld kan udformes så de opfylder gældende krav.

Bygningsreglementerne stiller bl.a. krav om, at bygninger skal konstrueres, udføres og indrettes på en sådan måde:

  • at der opnås tilfredsstillende tryghed mod brand og mod brandspredning til andre bygninger på egen og omliggende grunde
  • at fugtskader undgås
  • at unødvendigt energiforbrug undgås samtidig med, at der opnås tilfredsstillende sundhedsmæssige forhold.

Rapporten giver eksempler på, hvorledes almindeligt anvendte bygningsdele isoleret med celluloseuld eller høruld kan udformes, så de opfylder kravene i bygningsreglementerne, eller så der kan opnås boligministeriel godkendelse (MK-godkendelse udstedt af ETA-Danmark A/S).

Kurt Kielsgaard Hansen, Danmarks Tekniske Universitet
Varme- og fugtteknisk undersøgelse af alternative isoleringsmaterialer

Projektet er udført i et samarbejde mellem Institut for Bygninger og Energi (IBE) og Institut for Bærende Konstruktioner og Materialer (BKM), Danmarks Tekniske Universitet. I en række delrapporter er omtalt anvendte metoder og resultater for målinger på alternative isoleringsprodukter; det gælder sorptionsisotermer (BKM), vanddamppermeabilitet målt ved kopforsøg (BKM), fugtbuffervirkning (BKM), varmeledningsevne for fugtige materialer (IBE) og egenkonvektion i fåreuld og papirisolering (IBE). Der er yderligere rapporteret beregninger af fugtforhold i væg- og tagkonstruktioner med MATCH-programmet (IBE). De undersøgte isoleringsmaterialer omfatter Perlite, papirisolering, fåreuld og hør, samt glas- og stenuld med henblik på sammenligning. Projektets hovedrapport sammenfatter resultaterne for de enkelte delrapporter.

Tema: bygherre, rådgiver, forsikring og kommune

Hvad er mit rådgiveransvar og hvordan forvalter jeg det?
Knud Prebensen

Producenternes og leverandørernes opgave

Det er producenternes opgave at forsyne:

  • rådgiveren - som bygherrens repræsentant samt
  • de udførende

med den nødvendige dokumentation for produkternes kvaliteter, formåen og egnethed.
Hvilke oplysninger er det så, at vi rådgivere efterspørger for isoleringsmaterialer?

Isoleringsværdien
Lambda-praktisk for det indbyggede produkt. Værdierne skal oplyses i overensstemmelse med DS 418.

Ændringer over tiden

  • Sætninger
  • Fugt
  • Vibrationer

Rådgiverne interesserer sig for:

  • Afgasninger
    Brandhæmmere
    Behandling mod angreb af svampe, skimmelsvampe mm.
  • Biologisk nedbrydning, svampeangreb, mm
  • Styrke og formstabilitet
    For nogle produkter og i visse anvendelser må der stilles krav på dette område.
  • Bortskaffelse

Jeg har været vild med at eksperimentere med materialer og konstruktioner. Projekterne har haft et mål, nemlig at skaffe dokumentation for produkters egnethed i vort klima med vor levevis og med vore byggemetoder.
Nogle i den "alternative" branche har følt sig forfulgt af de grumme etablerede, herunder af Varmeisoleringskontrollen, der ikke har kunnet levere den lambdaværdi, som man ønskede, af rådgivere, der ikke har foreskrevet deres produkter, og af bygningsmyndigheder, der ikke har villet godkende anvendelsen af de alternative produkter. Men det er min opfattelse, at de "alternative" har haft svært ved at dokumentere produkternes egnethed, og de er så gået til angreb i stedet.
Vi rådgivere har den største sympati for miljørigtige produkter og konstruktioner og er med til at støtte denne udvikling. Derfor, kom med den tekniske dokumentation. Det er det, vi rådgivere har brug for.

Børnehave i Århus
Århus Kommune, Byggeadministration v/Poul Lodberg, Åbyhøj

Århus Kommune har et byggemiljøprogram, som indeholder nogle miljømæssige minimumanbefalinger, der siger, at man ikke må bruge produkter, der er en miljømæssig belastning.
Det var primært akustikken, som udløste det alternative isoleringsvalg. Ønsket var at sænke efterklangstiden, hvilket skete ved at opsætte træbeton og isolere med uld bagved.
Isoleringen består af Leca i terræn, hør i hulmuren og i taget samt uld indvendigt.
Den lette bygning er lavet som kassettebyggeri med præfabrikerede kassetter fremstillet på en fabrik i Ranum. Kassetterne er isoleret med hør på byggepladsen og efterfølgende er der isoleret indvendigt med 50 mm uld.
Det murede hus er bygget med hørisolering i hulmuren. Taget er kassetter fremstillet på fabrik, som efter montage er forsynet med 50 mm uldisolering, og loftet er af træbeton. Der er anvendt hulsten til regulering af akustikken, hvilket giver mulighed for en større dæmpning end normalt.
Udefra ligner huset ikke et økologisk byggeri men et ganske almindeligt traditionelt byggeri, hvilket også var hele idéen.
Skillevægskassetterne blev fabrikeret på stedet af håndværkerne og isoleret med hør. Håndværkerne var begejstret for hørren, men havde problemer med at skære i den. Det tog omkring 20 % længere tid at tilpasse, og knivene, de havde fået udleveret fra producenten, holdt ikke længe.
Loftet blev isoleret med uld. For ikke at gennembryde dampspærren lå elinstallationerne i de inderste 50 mm isolering, hvilket betød, at når der blev boret huller, trak håndværkerne ulden ud med deres kopdåse. Det gav en del ekstra arbejde med at få ulden til at ligge ordentligt igen, men til gengæld var materialet rart at arbejde med.
Arbejdstilsynet var bekymret, fordi ulden er tilsat bor, der efter Arbejdstilsynets vurdering kræver brug af værnemidler i større omfang, end der normalt anvendes ved isolering. Producenten fremlagde dokumentation for, at det nærmest er uskadeligt.
Konklusion:
Når arbejdstilsynet ikke synes, det er en god ide at isolere med uld, så synes vi det heller ikke. I øvrigt er ulden meget dyr, og importen er, så vidt vides, stoppet igen.
Hørisolering er et dejligt produkt, dog er prisen på nuværende tidspunkt omkring det dobbelte af prisen for andre isoleringstyper, og den er besværlig at tilpasse. I slutningen af projektet blev vi opmærksomme på, at der er initiativer til dansk fremstilling af hør til konkurrencedygtige priser, og som samtidigt fremstilles med kortere fibre og en reduceret brug af polyester. Hvis det gennemføres, så er mine barrierer med hensyn til hørren væk.
Erfaringerne med akustikken i daginstitutioner med denne type hårdt dæmpede rum er, at efterklangstiden er mellem 0,33 - 0,39 sekunder, hvilket pædagogerne oplever som meget godt. Til sammenligning kan nævnes, at kravet til efterklangstiden er 0,6 sekunder.

I hulmuren er der hør. Er der lavet nogle efterundersøgelser, om der er problemer med fugt?
Nej, huset er kun et år gammelt, og efter gensidig overenskomst var vi enige om, at risikoen ved et så lille projekt, kunne vi godt magte.

Et projekt i Glostrup med alternativ isolering
Jan Sørensen, E. Pihl & søn A/S

Jan Sørensen har i 1999 været entrepriseleder hos J&B Entreprise på et projekt med alternativ isolering. Projektet blev bygget for Træ-Industri-Byg i Glostrup og bestod i om- og tilbygning af foreningens hus.
Som totalentreprenør har man ansvaret overfor bygherre og myndigheder inklusiv projektet. J&B's projektleder Hardy Østergaard var bekymret, når TIB's udvalg talte om at isolere med fåreuld, Papiruld og høruld.
Kontrakten indeholdende kravet om anvendelse af alternative isoleringsmaterialer blev underskrevet af parterne. J&B følte at med denne ophøjelse af forsøgsbyggerier, er der et skær at legitimation over det. J&B sagde til TIB, at de selv havde valgt, og i kraft af deres profession måtte de betragtes som halvprofessionelle bygherrer.
Myndighederne i Glostrup udstedte, bortset fra det brandtekniske, uden indvendinger en byggetilladelse omfattende brugen af alternativ isolering.
Forsikringsselskabet udbad sig garanti fra Papiruldfabrikanten for, at imprægneringen ikke gav miljøproblemer. J&B krævede en ekstra produktgaranti.
Facaderne blev delt op i adskilte felter, hvor der blev indblæst Papiruld og Perlite. Der blev fremstillet et referencefelt med mineraluld, således at TI Murværk kunne foretage efterfølgende målinger.
Perlite og Papiruld er begge nemme materialer at arbejde med. Perlite hældes i og efterfyldes i brystningerne, men kræver absolut tæthed. Håndværkerne følte sig stærkt generet af Perlite, fordi det mindste hul bevirker, at Perlite trænger ud og farer rundt overalt. Papirulden blev blæst ind og var helt uden gener.
Gulvet består af løs Leca, Lecablokke, EPS (polystyrenplader) og øverst et betondæk.
I den eksisterende bygning, der havde fladt tag og var ca. 150 m2, blev der opsat lette gitterspær og efterisoleret med 15 cm Papiruld. Det tog 5-6 timer, og der var ingen tilpasning bagefter.
Traditionel isolering blev kun anvendt ved nogle skillevægge, en gavltrekant samt andre steder, hvor der var brandkrav.

Brugte I en kniv med bølgeskær eller en lige kniv (Rockwoolkniv) til at skære hørren i stykker?
Heraklit leverede en kniv med bølgeskær, som ikke duede, så tømrerne tog et bord med en plade på og en rille i og brugte en tynd skarp kniv og skar lodret ned. Der skal bruges mange kræfter.

Hvordan sikrede I jer mod nedfalden mørtel?
Vi tog 3 sten ud for hver meter i bunden, for at mureren bagefter kunne fjerne den nedfaldne mørtel.

Galt Klint Camping
Lars H. Jensen

I samarbejde med Hans Dollerup og Rie Øhlenschlæger har Lars Jensen udarbejdet en plan til en miljørigtig campingplads, hvor han over de næste 10 år forventer at bygge 1600 m2 bygninger som økologisk byggeri med anvendelse alternativ isolering. Indtil videre er der bygget en bade- og toiletbygning, en varmecentral der benytter træflis samt 2 af i alt 32 campinghytter. Det eneste kompromis, der har måttet indgås, er, at i fyrrummet, hvor væggen mellem siloen og fyrrummet skulle være en BS60 væg, blev der anvendt stenuld.
Taget på toiletbygningen, som er 260 m2 og dækket med græstørv , bliver båret af 36 søjler af lokalt skovet Douglasgran. Taget er uafhængigt af bygningen nedenunder og vejer omkring 150 tons. Inderhuset er opbygget af letbetonelementer til at opsætte fliser på, og udvendigt er det beklædt med en klimaskærm indeholdende Papiruld. Træbeklædningen består af resterne af Douglasgranen. Selve bygningen koster omkring 3,5 mill. kr.
Isoleringen i taget er en armeret træbetonplade, 150 mm tyk, som er selvbærende og kan bære et græstørvtag i frit spænd med 2,40 m mellem spær. Isoleringen svarer til 50 mm mineraluld.
Tagkonstruktion, som har vi udviklet sammen med Thermisol, består af én stor isolering integreret i den bærende konstruktion. Efter 150 mm træbeton kommer en dampspærre på oversiden, herefter 150 mm polystyren og til slut 3 mm dug, hvorpå der ligger 60 m3 jord ovenpå.
Væggene består indvendigt af 100 mm letbetonelementer med et træskelet udenpå og 150 mm Papiruld fra Miljø Isolering indblæst i væggen. Kommunens bygningsmyndighed var forbeholden overfor Papirulden i væggene på grund af brandfaren, hvorefter vi blev bedt om at fremskaffe en brandteknisk rapport.
Terrændækket består af 200 mm Leca i bunden og 150 mm polystyren, 10 cm beton og fliser.
Min personlige holdning er, at skal der bygges med alternative isoleringsmaterialer, skal der findes praktiske løsninger, som kan konkurrere med traditionelle isoleringsmaterialer. Der skal ikke betales det dobbelte og bruges 20 - 40 % længere tid, for så mister man interessen som selvfinansierende bygherre.
Det er en stor fordel, at rådgiverne har en god viden og interesse i byggeriet. Det giver et godt samspil mellem bygherre og rådgiver og samtidig en fornuftig økonomisk ramme, da bygherren derfor ikke skal betale rådgiverne for at indhente viden på området.
Forsikringsselskabet har accepteret byggeriet uden problemer, så længe bygningsmyndighederne siger god for konstruktionen.
Middelfart Kommune har udvist stor interesse og har velvilligt samarbejdet gennem hele projektet.

Rådgiveransvar i forbindelse med brug af nye materialer
Ole Zeuthen, Tryg-Baltica A/S

Ole Zeuthen's arbejdsområde er de rådgivende ingeniørers ansvarsskader.
Der menes generelt, at forsikringsselskaberne har en undtagelse til enhver lejlighed, men der er ingen begrænsninger i ansvarsforsikringen for arkitektens anvendelse af nye materialer. Forsikringen dækker det ansvar, som rådgiveren har i forbindelse med rådgivende ingeniør- eller arkitektvirksomhed. Rådgiveren er ansvarlig i henhold til dansk rets almindelige erstatningsregler for fejl og forsømmelser ved opgavens løsning.
En begrænsning er, at rådgiveren bliver straffet af forsikringen, hvis han ikke tager de ansvarsbegrænsninger, som han har mulighed for ved at vælge ABR89, der er svar på rådgiverens AB92, Almindelige betingelser for rådgivende virksomhed. Udfører han sit arbejde i henhold til ABR89, er ansvarsbegrænsningerne, der går ud på, at rådgiverens ansvar ophører efter 5 år, med. Hvis ikke ansvarsbegrænsningerne er med, så ophører rådgiverens ansvar efter 20 år hvilket er særlig vigtigt i forbindelse med nye materialer. Rådgiveren hæfter ikke for drifttab, hvilket han vil gøre, hvis han ikke fraskriver sig det. Rådgiverens tilsynsansvar er substitueret i forhold til entreprenørens primære ansvar. Hvis en tilsynsførende opdager en fejl, som entreprenøren har begået, så er begge ansvarlige i henhold til de almindelige erstatningsregler, og bygherren kan rejse kravet mod hvem som helst; men er tilsynsansvaret substitueret, kan man kun rejse kravet mod den tilsynsførende, hvis entreprenøren er gået konkurs eller lignende. Har rådgiveren ikke gjort opmærksom på de nødvendige ansvarsbegrænsninger, straffer forsikringen ham ved, at der gælder en dobbelt selvrisiko.
I ABR89 skriver man ikke meget om brug af nye materialer, men i bemærkningerne til ansvarsafsnittet, som man skal være særlig opmærksom på, skrives der, at "en sådan anvendelse af nye materialer og metoder sker primært på bygherrens risiko, og kun hvor rådgiveren i sin rådgivning om valg af nye materialer og metoder har handlet uforsvarligt, herunder i forbindelse med information af klienten, kan rådgiveren gøres ansvarlig".
Brug af nye materialer kræver særlig omhu under projekteringen. Det er ikke almindelig sædvanlig adfærd; man skal virkelig tænke sig om.
Brug af nye materialer kan man benytte ansvarsfrit uden at advisere bygherren, hvis man gør sig bekendt med brochuremateriale og datablade og opfylder de krav, der stilles til materialerne. Rådgiveren kan altså gå ud fra, at data i leverandørens datablade er rigtige, hvilket er en væsentlig detalje.

Hvilke barrierer er der for at byggesager med alternativ isolering kan behandles på samme måde som andre byggesager?
Thorkild Gundesen, Herlev Kommune

Det jeg vil tale om, er de to bygningsreglementer, 95 og 98 reglementet, samt i visse tilfælde den lovgivning der kommer af beredskabsloven for brandfarlige bygninger. Loven er en funktionslov, hvortil der hører nye funktionsnormer. Vigtigst at vide for en byggesagsbehandler i en kommune er, at det er funktion man taler om - ikke lov.
I loven er beskrevet, hvad der skal opfyldes, før man kan få lov at bygge. Der er i bred udstrækning:

  • Sikkerhed
  • Sundhed
  • Tilgængelighed
  • Renholdelse
  • Vedligeholdelse

Opfylder man disse krav i det fremsendte projekt på en, af byggesagsbehandleren bedømt, rimelig måde, kan man blæse på alt, hvad der står i reglementet om, hvordan tingene skal udføres. Hvad der står i reglementet er fuldstændig ligegyldigt, når byggesagsbehandleren, med den erfaring han har, og som kommer af behandle de mange indkommende projekter fra både private og rådgivere, er i stand til at bedømme, at det her projekt, det er godt nok. Så nøjes byggesagsbehandleren med at bruge, det der står i begyndelsen af alle kapitlerne i bygningsreglementet, dvs. det første afsnit i hvert kapitel. Så kan man også bruge alternativ isolering.
Der er selvfølgelig en ting, jeg som brandinspektør må nævne. Det er den tilfredsstillende tryghed mod at brand opstår og mod brandspredning.
Hvad er vores problemer med alternative byggematerialer?

1. Isoleringsevnen.
I Sverige eksperimenterer man meget med spåner, savsmuld og lignende træprodukter, da de findes i store mængder. Bruger man spåner i Sverige som isolering i væggene, så svarer ca. 40 cm væg til 10 cm mineraluldisoleret væg. Bruges det i Danmark, kan der komme noget som bebyggelsesprocenten og afstand til skel. Det har lovgiverne endnu ikke taget højde for.

2. Fugtoptagelse
Nogle af de alternative isoleringsmaterialer har stadigvæk et fugtproblem.
Vi havde en brand for nogle år siden i en stor sal samt en gymnastiksal og en svømmehal. Man havde isoleret med traditionel isolering og gymnastiksalen stod færdig i august måned, men allerede i november begyndte der at komme små sorte dryp ned på gulvet. Det var således, at vi måtte brække lofterne ned, fordi der var råd i dem - reelt svamp. Altså på 5 måneder var der kommet svamp i en bygning med helt normale udluftninger og alt, hvad der skal være efter bestemmelserne.
I januar satte jeg et ventilationsanlæg i gang i svømmehallen. Der var en utæthed, der gjorde, at hele tagrummet blev fyldt med fugtig luft. Entreprenøren var glad, for nu fik han hele bygningen på én gang, for det accelererede problemet, så svampene bredte sig med hast hen over taget.

3. Brændbarheden
Der findes ubrændbare isoleringsmaterialer iblandt de alternative, men der er altså også nogle, der er ikke ubrændbare og som der skal tage hensyn til, og selvfølgelig kan det løses.
Byggemyndigheden har også mulighed for at sige til ansøgeren, at han må foretage en beregning. Hvis man fx vil opføre en ydervæg med ikke ubrændbar isolering, kan der bygges et stålstolpeskelet med 3 lag gips, 10 minutter for hvert lag gips, altså 30 minutter og problemet er løst. Det er desværre bare de færreste i kommunerne, der siger sådan.

4. Kombineret isolering
Kombinerer man traditionel isolering og alternativ isolering kan man udarbejde sin BD konstruktion først og bagefter den anden, det kan ingen sige imod.
Der foreligger mange udenlandske godkendelser, men nogle kommuner godkender ikke, at vi er i EU, og vi er som myndighed nødt til at respektere, at kan noget anvendes i vores nærliggende nabolande, så kan det vel også anvendes i Danmark uden problemer. Der er selvfølgelig klimatiske forhold, der er anderledes i Nordsverige eller Italien, men man kan godt se lidt på, at hvis der foreligger en tysk eller engelsk godkendelse, som er endnu bedre end en dansk, fordi de er meget værre, end vi danske byggemyndigheder er, så kan man godt bruge den. Det behøver ikke være en dansk godkendelse. Altså en opfordring til kommunerne om at gå ind og vurdere på en bedre måde.
I byggesagsbehandlingen er der en kraftig lovgivning, der siger, hvad vi skal, og hvad vores forpligtigelser er, men til jer, der har været ude for, at de i kommunerne ikke vil godkende disse ting, vil jeg sige: Vi har i Danmark kommunalt selvstyre, som desværre udvikler sig til, at det er lovligt for kommunerne at forskelsbehandle sagerne. Der er én vej vi kan prøve at komme videre med det, og det er via bygningsinspektørforeningen. Sørger man for at alle disse oplysninger, som dette forum er blevet præsenteret for i dag, kommer ud til de forskellige kommuner, så har man virkeligt fået opdateret oplysningerne hos sagsbehandlerne. Spørgsmålet er, hvor mange kommuner der overhovedet beskæftiger sig med det? Det er et af problemerne, at vi ikke er godt nok oplyst i kommunerne om, at der foreligger nogle delrapporter på en masse forsøgsvirksomhed.

Opsamling og afslutning
Palle Bisgaard, formand for Det Faglige Udvalg
takkede af med at konstatere at en af de store barrierer, der er tilbage, er vanen - Vi gør som vi plejer, det er nok det sikreste. Det er meget vigtigt, at vi får nogle flere, gerne store, demonstrationsprojekter i sidste runde, som har deadline den 31. august 2000.

Alle afsluttede projekter under Energistyrelsens program, bliver lagt ud på SBIs hjemmeside.