Alternative Isoleringsmaterialer - Brandtekniske egenskaber

Af Tom Nisted, Dansk Brandteknisk Institut

I de seneste år er der blevet introduceret flere former for isoleringsmaterialer på det danske marked. Diskussioner angående arbejdsmiljø og miljøhensyn i det hele taget har medført en udvikling af alternative isoleringsmaterialer. Disse isoleringsmaterialer er primært baseret på celluloseuld, men også fåreuld og høruld bliver anvendt.

Introduktionen af nye isoleringsmaterialer på det danske marked har affødt en diskussion angående disse materialers brandtekniske egenskaber sammenlignet med de traditionelle isoleringsmaterialers. Det var derfor nødvendigt at dokumentere forskellene i brandtekniske egenskaber for de typer isoleringsmaterialer, der findes på det danske marked.

Desuden har der også de seneste år været en diskussion angående de krav til isoleringsmaterialer, som er angivet i bygningsreglementerne. Det var derfor også ønskeligt at tilvejebringe yderligere viden om isoleringsmaterialers brandtekniske egenskaber.

På baggrund af ovennævnte gennemførte Dansk Brandteknisk Institut (DBI) i 1998 prøvninger af isoleringsmaterialer efter to forskellige metoder ISO 5660 og NT FIRE 035. Isoleringsmaterialerne omfattede mineraluld (2 typer), plastbaserede (4 typer) og alternative (14 typer).

ISO 5660 Rate of heat release from building products (populært kaldet Cone Calorimeteret) er en prøvningsmetode, hvor man bl.a. måler og eller beregner følgende parametre: Tid til antændelse, totalt massetab, total varmeafgivelse, maksimal varmeafgivelseshastighed, total røgudvikling, og maksimal røgudviklingshastighed samt et indeks FIGRAcc, som beskriver branudviklingshastigheden.

NT FIRE 035 Flammability and smouldering resistance of loose-fill insulation beskriver to forskellige metoder; en hvor antændelseskilden er et træbål og en hvor antændelseskilden er en varm metalcylinder. Man måler følgende (træbål som antændelseskilde): tid til antændelse, højde af flammer, tid til flammer i produktet går ud, tid til flammer når ud til 25 mm fra kanten, tid til at forbrændingszonen har spredt sig ud til 25 mm fra kanten, total udbredelse af forbrændingszonen og vægttabet af produktet. Man måler følgende (varm metalcylinder som antændelses kilde): spreder forbrændingen sig mere end 150 mm væk fra cylinderen, tid til dette sker, maksimum længde af forbrænding og vægttab for produktet.

Ved prøvning opdelte isoleringsmaterialerne sig i alt væsentligt i tre grupper: mineraluld, alternative isoleringsmaterialer og plastbaserede produkter. Mineraluldsprodukterne gav intet bidrag til brand, de alternative isoleringsmaterialer gav et middel til højt bidrag til brand og plastprodukterne gav et stort bidrag til brand. Dog udviser celluloseuldprodukterne ringere egenskaber end de plastbaserede produkter i smouldering combustion testen.