Svenske og finske erfaringer med alternative isoleringsmaterialer

Af Morten Hjorslev Hansen, Statens Byggeforskningsinstitut

Projektets formål
Projektets formål har været at overføre og omsætte forsknings- og undersøgelsesresultater fra Sverige og Finland vedrørende alternative isoleringsmaterialer og -metoder til danske forhold.

Sammenfatning
Det kan konstateres, at cellulose i dag anvendes i Finland og Sverige som alternativt isoleringsmateriale og ofte på lige fod med de sædvanlige isoleringsmaterialer. De konstruktionstyper, der er dokumenteret erfaringer med, er hovedsageligt træskeletkonstruktioner.

Isoleringsevnen af cellulosebaserede isoleringsmaterialer er omtrent på højde med isoleringsevnen af de traditionelle isoleringsmaterialer. Fugtindhold i cellulosebaserede isoleringsmaterialer i det hygroskopiske område, ser ikke ud til at forringe varmeisoleringsevnen væsentligt.

Der er ikke fundet nogen vægtig information, som kan dokumentere, at de alternative isoleringsmaterialer, hvad angår miljø- og arbejdsmiljøforhold, har bedre eller dårligere egenskaber end de traditionelle isoleringsmaterialer.

Cellulosens svage punkt som isoleringsmateriale er dens brændbarhed og dens biologiske nedbrydelighed. Dette imødekommes i Finland og Sverige ved udstrakt anvendelse af borsyre og Borax som imprægneringsmiddel. I Sverige anvendes endvidere også ammoniumpolyfosfat som brandhæmmer.

De svenske og finske erfaringer peger på, at det ikke er nødvendigt at anvende en sædvanlig dampspærre i konstruktioner isoleret med alternativ isolering, men at anvendelse af en dampspærre eller en dampbremse betyder lavere fugtindhold i klimaskærmen og dermed en lavere risiko for nedbrydning. Et lufttæt lag i klimaskærmen anses i både Finland og Sverige for at være af stor positiv betydning for klimaskærmens holdbarhed. En væsentlig funktion af en dampspærre/dampbremse i klimaskærmen er givetvis at sikre denne lufttæthed.

Konstruktionens evne til at "ånde" fremhæves ofte som argument for at udelade dampspærren/bremsen. Der er ikke fundet dokumentation for vigtigheden af denne evne. Trods de hygroskopiske egenskaber er der ikke fundet nogen væsentlig evne hos celluloseisolering til at udjævne fugtindholdet i konstruktioner over året.

Fælles for både Finland og Sverige er, at der benyttes typegodkendelser, der regulerer anvendelsesmulighederne for de alternative isoleringsmaterialer. Producenterne foreskriver som oftest anvendelse af standardiserede konstruktionstyper for at undgå skader og for at kunne foretage en entydig placering af ansvaret, hvis skader opstår.

Sætning er velkendt problem ved anvendelse af cellulose løsfyldsisolering. Dette problem løses ved i lukkede konstruktioner, at indblæse til en given densitet eller ved på lofter at udblæse isoleringen med overhøjde. I Finland løses problemet med sætning af celluloseisoleringen i vægge også ved, at der i stedet anvendes vådsprøjtning.